23948sdkhjf

Ordrebogen halveret hos Gomspace

Tredje kvartal har været hårdt ved Gomspace, der afslutter perioden med et fald i ordreindtaget på 53 procent.

Det fremgår af det regnskab, som Gomspace netop har offentliggjort.

Ordreindtaget havde i perioden en værdi på 26,5 millioner SEK (knap 18,5 mio. DKK) mod et beløb for 56,5 millioner (39,4 DKK) i samme periode sidste år.

- Resultatet er lavt på grund af ordrer i sommermånederne, der faldt sent, siger direktør i Gomspace Niels Buus.

Der er i tredje kvartal også sket i fald i nettoomsætningen på næsten to tredjedele; fra et niveau på 33,6 millioner SEK (23,4 mio. DKK) til 15,76 (knap 11 mio. DKK).

Dermed er tredje kvartal en noget andet virkelighed end den, Gomspace præsenterede i andet kvartal af 2019, hvor ordreindtaget blev fordoblet. Det betød også, at omsætningen steg med 25 procent i perioden april til juni 2019.

Optimistiske for næste år
Men ser man overordnet på hele året indtil nu, holder Gomspace dog stadig skindet på næsen.

Samlet set er ordreindtaget steget med 2 procent sammenlignet med de første tre kvartaler af 2018. Til dato har Gomspace et ordreindtag svarende til en værdi på 1,3 millioner SEK (900.000 DKK)

Og der er også optimisme at spore hos direktøren.

- Mod slutningen af 2019 har vi oplevet et momentum på indtag af ordre. Vi henter ind og er derfor meget optimistiske for næste år, siger Niels Buus og fortæller, at Gomspace mod slutningen af Q3 har underskrevet to nye ordrer, der lægger yderligere til optimismen for den kommende tid.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078