23948sdkhjf

Tak til headsets: RTX kom i mål med det opjusterede regnskab

Producenten af trådløse teknologiske løsninger, RTX, har leveret en solid vækst i både omsætning og resultat før afskrivninger (EBITDA) i regnskabsåret 2018/19.

Det fremgår af virksomheds årsregnskab, der netop er blevet offentliggjort.

Omsætningen er mellem regnskabsårene 2017/18 og 2018/19 steget fra 475 millioner kroner til 560 millioner kroner – en stigning på 18 procent (12 procent efter korrigering for valutakurser).

Dermed har RTX indfriet de opjusterede forventninger, som de meldte ud i august. Her hævede de årets forventning til omsætningen fra niveauet 520-550 millioner kroner til 550-565 millioner kroner.

Årsagen til de positive takter skyldtes, at der kom flere ordrer i bogen i regnskabsårets fjerde kvartal, samt at RTXs forretningsområder allerede i august viste øget omsætning.

God forretning i headsets
Væksten i omsætning skyldes gode aktiviteter på begge RTXs forretningsområder Business Communication og Design Services.

I førstnævnte skyldes fremgangen god fremgang i markedet for IP-telefoni til Enterprise-kunder, samt RTXs ekspansion inden for headsetmarkedet. Samlet har markedet for Business Communication haft en vækst på 19 procent sammenlignet med regnskabsåret 2017/18.

Mere på bundlinjen
Væksten på omsætningen smittede også af årets bundlinje (EBITDA), der steg fra 83 millioner kroner til 100 millioner kroner, svarende til en vækst på 21 procent.

Dette rammer også inden for skiven af de opjusterede forventninger fra august. Her meldte RTX ud, at de hævede niveauet fra 85-100 millioner kroner til 100-110 millioner kroner.

Læs mere om: RTX
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078