23948sdkhjf

Gevinsten ved outsourcing falder

Ifølge Kim Sundtoft Hald, lektor på Institut for Erhvervsøkonomi ved CBS, overvejer virksomhederne i stigende grad at flytte produktion hjem fra Kina.
Stigende kinesiske lønninger, svigtende kvalitet og svækket innovation er blandt årsagerne til, at flere og flere danske virksomheder er begyndt at genoverveje deres udflytning. Det skriver Business.

Avisen fremhæver blandt andre Jysk, der har flyttet en del af sin produktion fra Kina til Europa, og Easyfood, der, efter en årrække i Polen, er begyndt at producere fødevarer i Kolding.

Også hos Schneider Electric kan man bekræfte tendensen.

- Vi kunne godt have lavet produkterne i Asien, men ved at fastholde vores ekspertise og fokus i Danmark, så sidder vi tæt på produktudviklingen. Det, vi laver i Ringsted, afsætter vi faktisk også i Kina, det kan sagtens lade sig gøre med dansk produktion, siger Ole Sander, administrerende direktør i Schneider Electric Danmark.

Virksomheder flytter hjem til Europa
Der er stadig gevinster at hente ved at outsource til fx Kina, men billedet er markant anderledes i dag end for blot to år siden, fortæller lektor Kim Sundtoft Hald fra CBS:

- Det står helt klart, at man er mere tilbageholdende med at flytte yderligere produktion ud nu, end man tidligere har været. Min forventning er, at man inden for de næste to-tre år vil se en række tilfælde af virksomheder, der henter deres produktion tilbage til Europa, vurderer han over for Business.

Kim Sundtoft Hald påpeger, at flere virksomheder blandt andet har erfaret, at det kan være vanskeligt at styre underleverandører og holde kvalitetsniveauet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125