23948sdkhjf

Systematic-ejer er Årets Ejerleder 2019

Michael Holm fra Systematic løb med prisen som Årets Ejerleder 2019 ved Landskåringen hos PWC i Hellerup.

Michael Holm stiftede Systematic i 1985, og året efter fik virksomheden sin første store kontrakt på et informationssystem til det danske søværn, og en ny spiller var officielt trådt ind på det danske softwaremarked.

I dag beskæftiger Systematic over 1.000 medarbejdere og leverer løsninger til en lang række kunder i den offentlige sektor, herunder de “hvide kitler” på de kliniske afdelinger, så forløbet med patienter bliver optimeret, og det sikres, at alle får den rette behandling. Militæret og offshore-branchen tæller også blandt Systematics store kunder.

- Michael Holm er indbegrebet af en ejerleder, der har bygget sin virksomhed op fra bunden og skabt en stor vækstsucces. Han ønsker vækst, men går ikke på kompromis med virksomhedens værdier om at skabe samfundsmæssig værdi med virksomhedens softwareløsninger, ligesom fællesskabet og samarbejdet står meget højt på agendaen, fortæller Christian Fredensborg Jakobsen, direktør og partner i PWC, og fortsætter:

- Årets Ejerleder 2019 arbejder hårdt for at gøre en forskel i samfundet, men også i sin egen branche står han som et fyrtårn. Ved siden af sin rolle som ejerleder i Systematic finder han tid til at bidrage til udviklingen af it-branchen i Danmark og er aktiv i flere bestyrelser.

Systematic har en del opgaver i Danmark, men er også at finde på i alt 12 markeder rundt om i verden og har kunder i over 50 forskellige lande. Særligt på sundhedsområdet er resten af verden generelt et stykke efter Danmark, og det er blandt andet her Michael Holm fortsat ser et stort vækstpotentiale i at eksportere danske, digitale løsninger til udlandet.

Med i finalen var, udover Michael Holm, Jan Werner Jensen, Hydrema Holding, Jesper Ratza Hansen, Auction Group, Brian Djernes, Cane-line, Martin Pihl fra Plus-Plus, Knud Erik Andersen, European Energy, og Bjarne Jeppesen, 2012 Sports Group Denmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094