23948sdkhjf

200 Siemens Gamesa-job i fare i Danmark

Tidligere på ugen offentliggjorde Siemens Gamesa regnskab for regnskabsåret 2018/2019, og her offentliggjorde man samtidig en ny spareplan, der betyder, at 600 stillinger skal skæres væk.

Ifølge Energiwatch skal 200 af disse findes i Danmark.

Metal Supply har været i kontakt med Siemens Gamesas danske kommunikationschef Frederikke Tømmergaard, men hun ønsker ikke at bekræfte tallet og har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til afskedigelserne.

Angiveligt kommer det dog til at ske over de kommende to år, og ifølge Siemens Gamesas oprindelige melding er det denne gang administrative job i koncernens onshore-division.

Traditionelt er det dog lykkedes at minimere antallet af afskedigelser, når en spareplan er blevet sat i værk – blandt andet ved at besætte stillinger i koncernens offshore-division, hvor Siemens Gamesa oplever høj vækst i Danmark.

Senest, da man tidligere på efteråret annoncerede, at 600 medarbejdere skulle afskediges. Dengang lykkedes det at redde 150 job.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128