23948sdkhjf

Dansk diodeproducent begæret konkurs

LEDlumina Technology er begæret konkurs mindre end 10 år efter, virksomheden patenterede sine principper for konstruktion og køling af lysdioder.
LEDlumina Technology A/S er begæret konkurs af Sø- og Handelsrettens skifteret den 7. september.

Allerede ved udsendelsen af årsregnskabet i slutningen af juni gjorde ledelsen opmærksom på, at der var stor usikkerhed omkring den fortsatte drift af virksomheden.

Regnskabsåret 2010 gav et underskud på 1,31 mio. kr., mens 2009 gav et minus på 1,95 mio. kr.

Patent hjalp ikke
Så sent som i 2002 blev LEDlumina Technologys udvikling for konstruktion og køling af lysdioder patenteret, men det har altså ikke kunnet redde Herlev-virksomheden.

- Der indkaldes til skiftesamling til valg af kurator og eventuel nedsættelse af kreditorudvalg i Sø- og Handelsrettens skifteret, Bredgade 66, 1260 København K, hvilken afholdes, onsdag den 27.09.2011 kl. 10.30, lyder det i en meddelelse, der fortsætter:

- Enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til inden 4 uger efter denne bekendtgørelse til boets kurator at anmelde sit krav opgjort pr. konkursdagen. Anmeldelsen bør være vedlagt dokumentation for kravet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078