23948sdkhjf

HP Danmark henter ny topchef i Norriq

Jakob Schou Meding forlader den færøsk ejede IT-virksomhed Norriq til fordel for stillingen som administrerende direktør for HP Danmark.
Den danske afdeling af Hewlett-Packard (HP) har fået ny chef.

Ny mand for bordenden er Jakob Schou Meding, der kommer fra it-virksomheden NORRIQ A/S, hvor han de seneste tre år har været administrerende direktør for den danske del af virksomheden.

Læs også: Dansk HP-direktør i mystisk afgang

Jakob Schou Meding kommer med mere end 14 års erfaring fra it-branchen i både danske og internationale stillinger, der strækker sig fra Damgaard IT over Navision til Microsoft med udenlandsophold i Australien, Tyskland og Frankrig.

Jakob Schou Meding får fremover det overordnede ansvar for HP’s aktiviteter i Danmark og for at udnytte HP’s brede portefølje af hardware-, software- og serviceløsninger til at skabe vækst på det danske marked.

- Jeg er stolt over at starte hos HP. Det er en fantastisk virksomhed med en unik historie. Den strategiske rejse som HP er på globalt, hvor man styrker sin forretning inden for it-services og integrerede it-løsninger inklusive software, hardware og cloud computing er ekstremt spændende, og det vil jeg gerne være med til at gøre til en succes her i Danmark,” siger Jakob Schou Meding og fortsætter: ”Jeg glæder mig meget til at møde mine nye kollegaer. Jeg ved, at HP har en fantastisk kultur og nogle meget dygtige og dedikerede medarbejdere, så det bliver en af mine vigtigste opgaver at sørge for, at vi også fremadrettet har et af Danmarks bedste it-teams, hvor vi sammen vokser og hjælper vores kunder, siger Jakob Schou Meding.

Jakob bliver en del af ledergruppen i General Western Europe (GWE) regionen i Hewlett-Packard, der er en af HP’s hurtigst voksende regioner og som indeholder Østrig, Belgien, Luxembourg, Danmark, Finland, Baltikum, Holland, Norge, Schweiz og Sverige - og ledes af hollænderen Hans Daniels, Managing Director and Vice President, General Western Europe (GWE) i Hewlett-Packard.

Ifølge Hans Daniels, så er Jakob Schou den rette mand til jobbet i Danmark med sin tunge baggrund inden for enterprise it-løsninger og konsulentydelser:

- Jakob har en bred erfaring inden for integrerede it-løsninger, rådgivning og serviceydelser og samtidig vist resultater, når det gælder om at levere forretningsfordele til kunderne", siger Hans Daniels."Jakobs erfaring med virksomhedsløsninger bliver et stort aktiv, når vi skal levere cloud computing og softwareløsninger i en verden, hvor alt er forbundet, fortsætter Hans Daniels.

Jakob, der bor i Albertslund, er 43 år, gift og har tre børn. Han er uddannet ved Copenhagen Business School.

Jakob Schou Meding tiltræder sit nye job som administrerende direktør i HP Danmark den 17. oktober.
Læs mere om: HP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094