23948sdkhjf

Triax-kabler slår rekord i transmissionslængde

Ved at øge transmissionslængden for Triax-kabler til 1700 meter er Drakas seneste integrerede kabel- og konnektorløsning et reelt alternativ til fiber i ‘Full HD’ tv-miljøer.
Draka, Fischer Connectors og Grass Valley sætter ny rekord med kabelforbindelse.

Således meddeler Draka, at ydeevnen på Triax HD Pro+ Broadcast Solution, som blev introduceret sidste år på IBC 2010, er øget, og at kabelløsningen derfor kan tilbyde ægte 3G HD-kvalitet over transmissionslængder på mindst 1700 meter.

Samarbejde skubber grænserne
Sidste år lancerede Draka, der hører under Prysmian Group, og Fischer Connectors et integreret Triax HD kabel- og konnektorsystem, som vandt ‘Best of IBC2010’-prisen for innovation og omkostningseffektivitet.

Engagementet med kameraproducenten Grass Valley i år har skubbet grænsen for transmissionslængderne med Triax til rekordlange 1700 meter – med mulighed for endnu længere distancer.

- Med vores strategi om matchende komponenter fortsætter vi med at øge transmissionslængden på Triax. Tv-selskaber kan maksimere deres investering i Triax, mens de leverer 720p, 1080i eller 1080p 50/60 kvalitet for at imødekomme seernes forventninger, siger Oliver Hentschel, Draka Product Manager og Studio Broadcast Specialist.

Bestod kuldetest under VM i skiløb
Ifølge Draka er fremtiden for Triax HD-teknologi at kunne kombinere den meget pålidelige signalydelse med endnu længere transmissionslængder for derved at kunne tilbyde en plug-and-play-løsning, der imødekommer kamerafolkenes behov.

Under VM i alpint skiløb i Garmisch-Partenkirchen var over 90 pct. af multimediakablerne leveret af Draka. Under de ekstreme forhold i de bayerske alper bestod Triax HD Pro + Broadcast Solution temperaturtesten under 0 grader uden problemer. Selv ved temperaturer under minus 19 graders celsius forbliver kablerne bløde og nemme at håndtere for kamerateknikere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063