23948sdkhjf

Dansk selskab lukker NASA-aftale om rumcykler

Fredag underskrev Danish Aerospace Company anden del af en kontrakt på levering af nye motionscykler til NASAs internationale rumstation ISS.

Hermed er hele den samlede ordre på de tre nye Fergo-rumcykler på plads.

Det oplyser Danish Aerospace Company (DAC) i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for at den sidste del af denne store ordre er komme på plads som forventet. Dette er med til at give os arbejdsro og en rigtig god basis for næste år. Vi er allerede dybt inde i arbejdet med de nye cykler og det skrider planmæssigt frem. Vi er meget stolte over at NASA igen har valgt et dansk firma til at levere deres rumcykler, siger Thomas A. E. Andersen, der er direktør i DAC.

Astronauterne på ISS skal motionere dagligt for at kompensere for det tab af muskler, som kroppen lider, når det opholder sig i miljøer uden tyngdekraft. Det er her, rumcyklerne kommer ind i billedet. 

Tung anden halvdel
Den netop underskrevne anden halvdel af ordren har en værdi på 8,1 millioner kroner.

Dermed vejer anden halvdel tungere end første del af kontrakten, som DAC og NASA indgik med hinanden i juni. Her havde aftalen en værdi på omkring 3,5 millioner kroner.

Første kunder
NASA er den første kunde til DACs nye generation af rumcykler med navnet Fergo.

Den første Fergo-rumcykel skal leveres til USA i foråret 2020, og den første opsendelse af den nye Fergo-rumcykel til Den Internationale Rumstation forventes at finde sted i starten af 2021.

Om rumcyklerne

  • Fergo er en forkortelse for Flight Ergo-meter
  • Fergo er DACs nye generation af rumcykler og har været under udvikling i DAC som et internt udviklingsprojekt i de sidste tre til fire år.
  • DAC har siden 1992 leveret 10 Shuttle Cycle Ergometers til NASAs rumfærgeprogram og fire Cevis-rumcykler (Cycle Ergometer with Vibration Isolation System)  til Mir og den Internationale Rumstation ISS, samt en lang række opgraderinger og reservedele over årene.
  • DAC har endvidere siden 1993 haft løbende vedligeholdelseskontrakter med forskellige NASA-underleverandører på Cevis-rumcyklerne ved deres brug på rumfærgerne, den nu pensionerede russiske rumstation Mir og i dag på den Internationale Rumstation ISS.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094