23948sdkhjf

HI 2011: 3423 besøgende på messens første dag

Stemningen var høj blandt udstillerne, da Danmarks største industri-messe lagde fra land tirsdag i Messecenter Herning.
Med 3.423 personer gennem tælleapparaterne fik årets HI-messe en lidt bedre start end i 2009, hvor små 3.300 gæster lagde vejen forbi Herning på messens første dag.

Ekstra besøgende eller ej, så var de udstillere, Electronic Supply besøgte i ganske godt humør.

- Der har været run på siden i morges, men vi ligger også et godt sted, hvor der kommer mange mennesker forbi, siger Michael Puggaard Holst fra Festo, som udstiller på Automations-messen i hal E.

Han mener blandt andet, at den fine aktivitet på standen på messens første dag kan tilskrives, at Festo har gjort et stort forarbejde med at invitere kunder og andre forretningsforbindelser til at kigge forbi i Herning.

Læs mere på: Atter fuld kraft på Festo

Mere positiv stemning
Også på Logistics-messen i hal C var stemningen høj fra morgenstunden, og hos KS Gruppen kunne direktør Claus Svensk Jessen godt mærke forskel på årets messe og messen i 2009.

- Generelt er der positiv stemning. Jeg har talt med en del kolleger, og man kan mærke, at der er nogle projekter i gang. Det er alfa og omega, at den positive stemning bliver ved med at være der, siger han.

Læs mere på: Opsvinget har bidt sig fast hos KS Gruppen

HI-messen fortætter til og med fredag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078