23948sdkhjf

Målersucces lander rekordregnskab midt i ejerskifte

I starten af august kom det frem, at den svenske kapitalfond EQT har købt den nordsjællandske producent af målerudstyr Ellab. Nu har Ellab fremlagt årsregnskab midt i ejerskiftet, og med rekorder på både top og bund er der nok at smile af på begge sider af sundet.

Mens bruttoresultatet er vokset med 32 procent og lander på 196,9 millioner kroner sammenlignet med 148,9 millioner i 2017/18, er også bundlinjen skudt i vejret og lander på 75 millioner kroner efter skat. Det svarer til en stigning på 41 procent fra 2017/18, hvor resultatet landede på 53 millioner kroner.

Til Finans fortæller administrerende direktør Peter Krogh, at væksten især skyldes strategiske tiltag, der blev sat i gang af IK Invest, som har ejet selskabet siden 2016. Her investerede IK i salgsorganisationen og i markedsføring, og ifølge Peter Krogh har de investeringer skabt et godt momentum for den Hillerød-baserede virksomhed.

Handlen mellem EQT og IK går endeligt igennem torsdag den 26. september, hvorfor Ellab lige nu befinder sig i en slags ingenmandsland mellem to ejere.

- Men vi er i dialog med EQT, der har store planer med virksomheden. Men det ligger i forlængelse af det, vi allerede har i gang, siger Peter Krogh til Finans.

Han peger på, at EQT især vil styrke den digitale indsats og fokusere på væksten i det amerikanske marked, ligesom der også skal sættes yderligere fokus på Asien.

Af årsrapporten fremgår det, at Ellab regner med at fastholde aktivitetsniveauet, mens man forventer en fortsat fremgang i salget på baggrund af øget markedsaktivitet og en fortsat introduktion af nye produkter

Ellab A/S
mio. kr. 2018/19 2017/18
Bruttofortjeneste 196,94 148,91
Driftsresultat 91,52 74,86
Resultat før skat 100,03 71,54
Årets resultat 74,95 53,17
Balancesum 295,74 183,36
Egenkapital 235,22 158,82
Antal ansatte 174 141
Regnskabsåret blev afsluttet 30. april 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096