23948sdkhjf

Millionbevilling til smart aflæsning af rutine-røntgen

Københavnske Radiobotics vil hjælpe radiologer med at aflæse røntgenbilleder af knogler og led. Nu skal en millionbevilling fra Innovationsfonden bruges til at accelerere teknologien. Det skriver onlinemediet Techsavy.

Radiobotics har udviklet algoritmer, der kan assistere røntgenlæger i at tolke undersøgelsesbilleder ved hurtigt at udpege og karakterisere tegn på sygdom, som algoritmen er trænet i at detektere. Med en massiv, verdensomspændende mangel på radiologer samt en kraftig stigning i antallet af medicinske billeder kan den danske startups teknologi medvirke til at nedbringe ventetiden for patienter, særligt når det kommer til rutinesager.

- Forestil dig derimod, at du kan tage på hospitalet og modtage resultaterne fra dine røntgenundersøgelser i real-tid. Det er grundlæggende det, som Radiobotics har en vision om at løse. Vi har et specifikt fokus på medicinske røntgenbilleder af led og knogler, hvor machine learning-algoritmer automatisk foretager analysen og beskrivelsen af røntgenbillederne, som lægen herefter godkender, forklarer Mads Jarner, CEO & Co-Founder af Radiobotics, til Techsavy.

Radiobotics samarbejder allerede med Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, og den netop modtagne bevilling på 2,1 millioner kroner fra Innovationsfonden skal bruges på udviklingen mod en fuldautomatiseret, skalerbar og markedsklar løsning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083