ESA-pris til ung forsker: Vil mindske ammoniakudledning med satellitter
Simon Vilms Pedersen fra SDU modtager Det Europæiske Rumfartsagenturs bæredygtighedspris for et system, hvor satellitter måler markers ammoniakfordampning. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.
For femte år i træk stiger udledningen af ammoniak i Danmark, og det samme gør sig gældende i EU. Selvom alle lande har stor fokus på luftforurening og iltsvind, så udleder landbruget i EU stadigt mere ammoniak, viser tal fra Det Europæiske Miljøagentur.
Derfor skal der nu indhentes hjælp fra oven. Nogle af de næsten 2000 satellitter, som flyver rundt i rummet, kan nemlig sættes ind i kampen mod ammoniak ved at overvåge fordampning fra markerne.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi med hjælp fra satellitternes data kan opnå, at landbruget udleder mindst muligt ammoniak, siger ph.d.-studerende Simon Vilms Pedersen fra SDU Biotechnology.
Han har udtænkt et system, hvor satellitters data om ammoniakfordampning og vejrforhold giver den enkelte landmand præcis information om, hvornår og hvor meget gylle han skal sprede, for at formindske udledning af ammoniak. Ideen er så banebrydende, at Simon Vilms Pedersen modtager prisen Space for Sustainability Award fra ESA, Det Europæiske Rumfartsagentur.
Farlige partikler
Ifølge Miljøstyrelsen står landbruget for 97 procent af den danske forurening med ammoniak, og det er et stort miljø- og sundhedsproblem. I luften omdannes ammoniak til partikler, som er skadelige for mennesker. Samtidig fører ammoniak til algeopblomstringer i vandområder og dermed til iltsvind.
Danmark er efter EU’s NEC-direktiv forpligtet til at reducere ammoniakudledningen med 24 procent i 2020 i forhold til 2005. I en erkendelse af, at det bliver svært at nå, afsatte daværende regering sidste år 160 millioner kroner til nye tiltag, der kan reducere landbrugets udledning af ammoniak. Og et af de nye tiltag kunne meget vel være at høste information fra rummet.
- I dag måler man ammoniakudledning på forsøgsgårde rundt om i landet, og jeg har set, at man ved at gøre brug af målingerne kan minimere udledningen. Tænk hvis alle landmænd fik samme præcise information om deres marker – og den information kan vi skaffe til hver enkelt landmand via satellitterne, påpeger Simon Vilms Pedersen.
Ammoniak-algoritme
Det er langt fra ligegyldigt, hvornår eller hvor meget gylle landmanden spreder på marken. Jordtype, pH-værdi og vejr har stor indvirkning på, hvor meget ammoniak, der udledes. Derfor mener Simon Vilms Pedersen, at informationen vil hjælpe landmandens arbejde.
- Jeg vil blive ked af, hvis landmænd ser det som overvågning af deres marker. Moderne landmænd bruger i forvejen it-systemer til at optimere produktionen. Data om ammoniakfordampning er blot et ekstra parameter, som kan hjælpe landmanden til at få det optimale ud af næringsstofferne i gyllen samtidig med, at naturen ikke tager skade.
Simon Vilms Pedersen peger på, at det mest vanskelige ved systemet har været at efterbehandle den rådata, som satellitterne giver. Satellitternes målinger serverer nemlig et kludetæppe af forskellige gasser fra ammoniak til metan og CO2.
- Det har ikke været helt nemt at finde frem til en måde, at udskille ammoniak fra alle andre gasser og på tværs af flere forskellige satellitter. Men ved at gøre brug af flere forskellige algoritmer er det lykkes, siger Simon Vilms Pedersen.
