23948sdkhjf

Drone-startup får døren på klem til rumindustrien

Tre millioner fra ESA kan bringe Quadsats droneteknologi på lystavlen hos den globale satellitindustri

Fynske Quadsat har udviklet en teknologi til antennetest og kalibrering i satellitbranchen. Nu skal tre millioner kroner fra den europæiske rumfartsorganisation ESA sikre, at Quadsats antennetestende dronesystemer lever op til branchens standarder; og måske bane vejen for flere robotter i rummet. Det skriver Fyens.dk.

Ifølge stifter og administrerende direktør Joakim Espeland kan projektet blive et afgørende udstillingsvindue for den blot to år gamle virksomhed.

- For os er det en blåstempling af vores teknologi, som kan være med til at vise os frem for rumfartsindustrien, men derudover viser det også, at vi er professionelle nok til at samarbejde med de helt store i branchen, siger stifter han til avisen.

Bag projektet står desuden britiske GVF, der har udviklet den teststandard, leverandører og operatører i sattelitindustrien gør brug af, og Teknologisk Institut, der allerede kender den fynske virksomhed ganske godt.

Instituttets første rumprojekt 

QuadSat

Stiftet i 2017 af studiekammeraterne Joakim Espeland og Andrian Buchi. Senere kom også Snorre Sveidvoll med i ledelsesteamet. 

Har udviklet en teknologi, hvor droner benyttes til at teste og kalibrere antenner inde for bl.a. luft- og søfart ved at simulere satellitter.

Quadsat har været en del af robothubben hos Teknologisk Institut, og her glæder det programchef Troels Oliver Vilms Pedersen, at instituttet kan fortsætte samarbejdet med dronevirksomheden. Ikke mindst fordi projektet også åbner en ny dør for Teknologisk Institut.

- For os betyder det også, at vi kommer i gang med rumprojekter. Det her er faktisk vores første rumprojekt, og jeg arbejder en del på at få os ind i rumprojekter, og det her er bestemt bare det første. Så jeg håber det kan være med til at åbne området op for os, siger Troels Oliver Vilms Pedersen til Fyens.dk.

Programchefen fortæller desuden, at man hos Teknologisk Institut forventer, at der i den kommende tid vil komme øget fokus på robotudvikling til rumfartsindustrien, og han vurderer, at Quadsat kan være med til at åbne døren for flere robotprojekter i branchen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093