23948sdkhjf

Topsil nedjusterer efter dårligt halvår

Regnskabet fra Topsil viser tilbagegang i omsætning og indtjening. Forventningen til hele 2011 nedjusterede med 60 millioner.
Topsil Semiconductor Materials A/S har præsenteret halvårsrapport for 2011.

Selskabets nettoomsætning udgjorde i 2. kvartal 103,7 mio. kr. mod 113,1 mio. kr. i samme periode sidste år, svarende til en nedgang på 8,3 %. I 1. halvår 2011 udgjorde den samlede nettoomsætning 195,6 mio. kr., svarende til et fald på 9,4 %.

Aktivitetsnedgangen og forringet FZ-polysiliciumkvalitet betyder, at koncernens driftsresultat (EBITDA) i 2. kvartal 2011 udgjorde 6,7 mio. kr. mod 23,4 mio. kr. samme periode 2010, svarende til en EBITDA-margin på 6,4% mod 20,7% i samme periode sidste år. I 1. halvår 2011 udgjorde EBITDA 19,0 mio. kr. mod 43,5 mio. kr. sidste år.

Topsil realiserede i 1. halvår 2011 et utilfredsstillende overskud før skat på 6,7 mio. kr. mod 36,0 mio. kr. i samme periode sidste år.

De væsentligste årsager til udviklingen er tilbagegang på NTD-området og forsinkelse i produktomlægning fra CZ til CZ-EPI. Ved indgangen til 3. kvartal har Topsil endvidere modtaget betydelige negative justeringer og mixomlægninger af TD-ordrer for den resterende del af 2011.

- Fald i NTD-omsætning, mixforskydning i kontraktkundeordrer og forsinkelse i 6’’ produktkvalifikationer gav et lavt aktivitetsniveau på kvartalet, vil påvirke andet halvår 2011 og medfører nedjustering af vores forventninger til året. Det er utilfredsstillende, og derfor sætter vi yderligere fokus på kvalifikation af nye PFZ og CZ-EPI kunder, omkostningstilpasninger og effektiviseringer. Det langsigtede værkstscenarium er intakt, siger adm. direktør, Keld Lindegaard Andersen.

Nødvendigt med fyringer
Topsil har haft produktionsmæssige udfordringer i 2. kvartal, væsentligst er svingende kvalitet på FZ-polysilicium til NTD-produktion fra den ene af selskabets 2 leverandører. Dette har medført lavere udnyttelsesgrad og længere produktionsforløb og dermed øgede produktionsomkostninger med ca. 5 mio. kr.

For at tilpasse omkostningsniveauet til lavere aktivitetsniveau er medarbejderstaben reduceret indsatsen for at opnå synergier mellem den danske og polske lokation i accelereret 2. kvartal 2011.

Opførelsen af ny fabrik følger de fastlagte planer. I 2011 forventer Topsil at anvende i niveauet 200 mio. kr. i sit investeringsprogram, hvilket er i overensstemmelse med de tidligere vedtagne investeringsplaner.

Forventninger til 2011
Som følge af et lavt aktivitetsniveau i 1. halvår 2011, store mixforskydninger i ordrebogen for 2. halvår 2011 samt forsinkelse af igangværende kvalifikation af 6” PFZ og CZ-EPI produkter, nedjusteres forventningerne for 2011.

Hvor ledelsen tidligere forventede en organisk vækst på 0-5% forventes nu en negativ vækst i niveauet 20%, svarende til en omsætning i niveauet 370 mio. kr. Som konsekvens nedjusteres forventningen til driftsindtjeningen (EBTIDA) fra niveauet 100 mio. kr. til niveauet 40 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094