23948sdkhjf

Ny forskning truer Moores lov

Antallet af transistorer på hver enkelt chip er nu så højt, at hver femte ikke længere kan få energi. Udviklingen kan på sigt bremse udviklingen.
Chipudviklingen risikerer at stagnere inden for en overskuelig årrække.

Det konkluderer en række forskere nu i International Symposium on Computer Architecture .

Forskernes påstand er, at antallet af transistorer på chipsene nu er så stort, at man risikerer en nedsmeltning. Fænomenet kaldes for ”dark silicon” og betyder, at der simpelthen ikke er energi nok til hver enkelt transistor.

Det betyder, at rundt regnet hver femte transistor allerede nu går i sort for at spare på energien. Og om bare fem års tid vil det gøre sig gældende for hver anden transistor.

- Jeg tror ikke, chippen bogstaveligt talt vil smelte og løbe ned af dit bundkort i flydende form, selvom det ville være dramatisk. Men man vil begynde at få forkerte resultater, og i sidste ende vil komponenter i kredsløbene smelte sammen, så chippen bliver ubrugelig, siger en af forfatterne til forskningspapiret, Doug Burger fra Microsoft Research, til New York Times .

Dyster konklusion
Med forudsigelserne trodser forskerne Moores lov, som forudsiger, at kapaciteten af chips vil blive fordoblet for hver 18 måneder.

Siden sin fremførelse i 1965 er Moores lov flere gange blevet angrebet af eksperter og forskere, men hidtil har den holdt stik.

Og det vil den også fortsat gøre, lyder det fra en anden gruppe forskere, New York Times har talt med om forskningspapiret.

- Det er et af den slags ”hvis vi ikke er innovative, skal vi alle dø”-forskningspapirer. Jeg er ret sikker på, det betyder, vi skal være innovative, siden vi ikke ønsker at dø, slår Dr. David A. Patterson fra University of California, Berkeley, eksempelvis fast med henvisning til, at selv om rapporten er reel nok, er forskernes konklusioner lovligt pessimistiske.

Fakta: Moores lov
Moores lov, empirisk observation, ifølge hvilken kapaciteten af integrerede kredse (chips) fordobles for hver ca. 18 måneder. Loven har navn efter en af Intels medstiftere, Gordon Moore (f. 1929), der formulerede den i 1965.
Moores forudsigelse af den eksponentielle vækst i kapaciteten har i det væsentligste holdt lige siden og har været en vigtig forudsætning for computerrevolutionen. Kapacitetsforøgelsen forventes at kunne opretholdes til ca. 2010-15, hvor transistorerne vil være blevet så små, at kvantemekaniske fænomener sætter en begrænsning.
Kilde: Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078