– Nogle gange bliver vi nødt til at slå lidt koldt vand i blodet. De fleste af dem, vi sælger høreapparater til, er over 65 år, og det bliver vi nødt til at tage hensyn til. De skal mødes af et teknologiniveau, de kan lide, siger Søren Andersen, adm. direktør ved Demant. Foto: Demant

Den digitale udvikling drøner derudad i disse år. Det kender man alt til hos Demant. Kernen er at identificere og implementere ny teknologi, som kan komme brugerne af koncernens produkter til gode.

Virksomheden udvikler og producerer høreapparater, høreimplantater, diagnostisk udstyr og headsets, og den heftige digitale udvikling betyder, at koncernen løbende har øget udviklingsafdelingernes budgetter – senest med 17 procent.

Det er der gode grunde til, fortæller Demants adm. direktør Søren Nielsen. 
– Digitaliseringsbølgen er kraftig og stærk. Vi får på den måde værktøjer stillet til rådighed, som vi ikke har haft før, siger han.

Som eksempler nævner han kunstig intelligens, connected devices, cloud-løsninger og softwareudvikling, hvor blandt andet apps giver mulighed for interaktion med brugerne.

Udnytter teknologispring

Når Søren Nielsen skal illustrere Demants generelle forhold til teknologiudvikling, peger han på tidligere teknologispring, som den almene offentlighed måske har oplevet på én måde – men som høreapparatproducenten har gennemgået på en anden.

– Ser man bort fra det, der er helt tæt på hørebehandling, er det reelt meget lidt, vi selv opfinder helt fra bunden. Da høreapparaterne blev digitale, skyldtes det jo, at den digitale lyd blev udbredt. Det samme skete med Wi-Fi, og det samme vil ske med 5G-mobilnettet. Vi skal tilpasse os teknologien og bruge den bedst muligt. Det gør vi løbende, siger han.

Det er i samme lys, man skal se noget af den digitale innovation, Demant arbejder på i disse år. Søren Nielsen peger på telemedicin, som et af de centrale områder for koncernen, hvor en audiolog for eksempel kan udvide sin dialog med brugeren til også at foregå online og over nettet. Derudover nævner Søren Nielsen konceptet ”Oticon Kaizn”, som et eksempel på, hvad den danske koncern afprøver.

– Det er et system, som registrerer, hvordan brugeren anvender sine høreapparater – for eksempel skifter programmer eller skruer op og ned fra lyden. Ved hjælp af kunstig intelligens kan mønstrene bruges til at forudse indstillinger og tilpasse høreapparatet brugerens omgivelser – for eksempel hvis brugeren er på vej hjem fra arbejde eller i operaen, siger han.

Teknologien kan dog også skabe udfordringer. Inden for implantatområdet har koncernens voksende forretning, Oticon Medical, succes med at engagere brugerne via de sociale medier. Men ikke alle brugere er lige tech-parate.

– Nogle gange bliver vi nødt til at slå lidt koldt vand i blodet. De fleste af dem, vi sælger høreapparater til, er over 65 år, og det bliver vi nødt til at tage hensyn til. De skal mødes af et teknologiniveau, de kan lide, siger han.

Sammenligner med flyrejser

Samtidig minder Demant-direktøren om, at digitaliseringsprocessen ikke kun handler om slutproduktet, men også er en proces, der skal munde ud i en velsmurt virksomhed, hvor kunder og samarbejdspartnere får, hvad de forventer.

– Man kan sammenligne det med at rejse med fly. Med tiden får man som kunde præference for det selskab, der leverer den bedste service – for eksempel et digitalt boardingpas. Det samme gælder os, siger Søren Nielsen.

Han forklarer, at al kontakt med kunder og forhandlere skal køre optimalt for at effektivisere forretningen.

– Og det er livsvigtigt at følge udviklingen. Dengang lyd blev digitalt, blev branchen konsolideret, og to tredjedele af aktørerne blev sorteret fra. Det var et ekstremt paradigmeskifte med store konsekvenser. Hvis man ikke er frisk ved havelågen, kan fejlvurderinger af, hvad ny teknologi betyder, blive katastrofale.

Denne artikel er bragt i samarbejde med DI Business.