23948sdkhjf

Kinesiske kvaler sender Deif i rødt

Deif, som fremstiller styringssystemer til vindmøller, fik i 2018 sit første underskud i en årrække.

Resultatet endte efter skat på - 24,7 millioner kroner, oplyser virksomheden ifølge Skive Folkeblad i en pressemeddelelse. I 2017 landede resultatet til sammenligning på 7,1 millioner. Omsætningen er dalet 12,3 procent, og landede i 2018 på 544,7 millioner.

- Det er bestemt ikke noget, vi er tilfredse med, udtaler Deif-ejer og direktør Toke Foss ifølge avisen i pressemeddelelsen.

- Det ligger slet ikke i vores ”DNA” at falde i omsætning – for slet ikke at tale om at levere et underskud. Omsætningsnedgangen og det dårlige resultat skyldes udelukkende helt specielle omstændigheder i vores joint venture i Kina, der leverer styringer til vindmøller, siger Toke Foss.

De helt specielle omstændigheder drejer sig om et stort tab, der skyldes, at moderselskabet til en af Deifs store kunder er gået i betalingsstandsning og dermed trak kunden med ned. Desuden oplyser Toke Foss, at Deif sidst på året uventet måtte konstatere, at en række meget store projekter i Kina ikke kunne gennemføres og måtte udskydes grundes nogle interne forhold hos kunden.

- Utroligt ærgerligt og nogle dyre lærepenge, men sådan kan forretning på disse vanskelige markeder også være engang imellem, siger Toke Foss.

De øvrige områder i Deif viste fremgang i 2018, og fremgangen lader til at fortsætte ind i 2019.

- Efter første kvartal ligger både omsætning og indtjening foran budgettet. Vi ser effekten af den omstrukturering, som vi gennemførte sidste år, konstaterer Toke Foss.

Læs mere om: Deif
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124