23948sdkhjf

DACs børseventyr er i skudt i gang

Producenten af rumudstyr Danish Aerospace Company er nu officielt gået på børsen og udbyder aktier Nasdag First North Danmark.

Dermed har interesserede investorer fra tirsdag 7. maj og 14 dage frem mulighed for at købe sig ind i det danske rumeventyr.

- Det er uden tvivl en spændende udvikling, som Danish Aerospace Company i øjeblikket er inde i, og det er en stor fornøjelse, at vi nu kan invitere ruminteresserede investorer med på den næste fase af rejsen. Ikke bare skal Danish Aerospace Company optrappe leveringen af livsvigtigt udstyr til blandt andre NASA's astronauter i rummet. Vi ser også et kæmpe vækstmarked i udvikling og levering af højteknologisk udstyr her på jorden til diverse former for ekstreme miljøer, siger Niels Heering, der er bestyrelsesformand i Danish Aerospace Company.

I mere end 15 år har Danish Aerospace Company haft positiv driftsindtjening, og i 2018 voksede omsætningen med 46 procent. til rekordniveau på 20,6 millioner kroner. Resultat før skat steg med 72 procent til 1,9 millioner kroner.  

Bag børsnoteringen står M. Goldschmidt Capital A/S, der ejer 100 pct. af Danish Aerospace Company. I alt er der udbudt aktier for cirka 40 millioner kroner svarende til en ejerandel på godt 60 procent.

Forud for offentliggørelsen af virksomhedsbeskrivelsen har 27 investorer afgivet bindende tegningstilsagn om i forbindelse med udbuddet at tegne aktier svarende til sammenlagt 56,2 procent af maksimumudbuddet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089