23948sdkhjf

EOT lige på trapperne: Byder på det nyeste nye

Det nyeste af det nye indenfor elektronik og teknologi kan opleves, når EOT - Electronics of Tomorrow fra i morgen og tre dage frem byder inden for i Messecenter Herning. Fagmessen sigter mod at binde mennesker, vidensdeling, netværk og forretning tæt sammen gennem et væld af aktiviteter og konferencer, hvor udvikling og innovation er i højsædet.

Netop kombinationen af udstillere og aktiviteter giver de besøgende gode muligheder for at mødes med andre fra branchen.

- Det er en meget positiv udvikling for branchen, at det personlige møde er en mulighed. Til EOT kan man ikke alene se de nyeste chips og elektronikkomponenter, man kan også lade sig inspirere ved at møde nogle af de førende eksperter og mest inspirerende profiler for at høre, hvad de arbejder med, og hvad de tænker om de næste generationer indenfor elektronik og teknologi, siger Rolf Ask Clausen, som er teknologisk talsmand for Ingeniørforeningen, IDA.

Co-founder af teknologi- og rådgivningsvirksomheden Indesmatech Søren Manicus understreger, at det er enormt vigtigt for branchens aktører at få inspiration, som er af høj international klasse, fordi udviklingen i elektronik- og teknologibranchen går virkelig stærkt.

- EOT byder på fremvisning af de nyeste tekniske komponenter, men der er også aktiviteter med fokus på teknologiudvikling set ud fra et forretningsmæssigt perspektiv, og den kombination er værdifuld for beslutningstagere, når de skal sætte en retning på et strategisk plan. Sammensætningen af udstillinger, workshops og EOT's stærke konferenceprogram berettiger, at beslutningstagere fra elektronik- og teknologibranchen bruger en hel dag i Herning, siger Søren Manicus.

Et mix af aktiviteter og konferencer

Til EOT kan de besøgende hente viden hos 118 udstillere, heraf 24 startups, se startups pitche forretningsidéer i en konkurrence, deltage i workshops, vælge mellem hele 40 konferencer og meget mere. De mange konferencer er fordelt i de seks konferencespor Internet of things, Startups & funding, Wireless & cloud, Business, Security og Tech, hvor sidstnævnte konferencespor blandt andet byder på et oplæg fra astronaut Andreas Mogensen om den teknologiske udvikling i rummet.

I et 200 kvadratmeter stort innovationsområde kan de besøgende få en hands-on-oplevelse med konkrete produkter, så de for alvor kan mærke, hvad industrien har i pipelinen. Derudover åbnes et nyt område til årets EOT-messe kaldet MakerChain, hvor opfindere viser, hvordan innovative og skæve idéer bliver til fremtidens løsninger indenfor elektronik og teknologi.

Messens aktivitets- og konferenceprogram er udviklet med henblik på at inspirere til nye løsninger og udviklingspotentialer.

- Man skal tage på EOT for at være med helt fremme. Det er vigtigt at se produkterne ude på standene, men det er også værdifuldt at høre nogle oplæg fra dem, der bygger næste generation af komponenter til teknologi- og elektronikbranchen. Uanset om du skal bruge konkret inspiration til din specifikke opgave lige nu, eller om du skal bruge bred inspiration til at udvikle nye produkter, så er EOT værdifuld. Messen er ikke kun det ene eller det andet - EOT er det hele, siger Rolf Ask Clausen.

Læs mere om: EoT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081