23948sdkhjf

Hjælp med at sætte lyd på Danmark

I forbindelse med Forskningens Døgn har Københavns Universitet i samarbejde med en række partnere sat gang i et projekt, der skal sætte lyd på danmarkskortet. Men der er brug for befolkningens hjælp.

Med forskningsprojektet Lyden af Danmark, der varer i tre år, vil forskerne på Københavns Universitet for første gang forsøge at kortlægge lydene af et helt land. Og spørger man professor Carsten Rahbek, der er leder af projektet, er der en god grund til at gøre forsøget.

- Vi ved helt grundlæggende ikke, hvilke lyde der omgiver os. Vi ved ikke, hvordan natur- og menneskeskabte lyde er fordelt i Danmark, og vi forstår ikke, hvordan lydene påvirker os. Det har vi brug for, at Danmarks befolkning hjælper med at afdække. Det er både sjovt, og så har det stor betydning, når vi skal tage stilling til, hvilket lydmiljø vi ønsker os i fremtiden, fortæller han på projektets hjemmeside.

Skal projektet lykkes står og falder meget altså med befolkningens velvilje. Forskningen bygger nemlig på såkaldt citizen science, hvilket betyder, at landets borgere kan hjælpe forskerne ved at bidrage. Til det formål er udviklet en web-app, som man via sin mobiltelefon kan tilgå, for derefter at optage en bid af lyden lige netop der, hvor man befinder sig. Filen bliver så uploadet i app’en, hvor en kunstig intelligens vil dele lydbidragene op i tre kategorier, alt efter om det er naturlyde, dyrelyde eller menneskeskabte lyde, og i sidste ende vil der altså – forhåbentlig – kunne laves et lydkort over hele landet.

Vil du være med, er det bare at finde telefonen frem og kigge forbi www.lyden-af.dk

Læs mere om: lyd
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094