23948sdkhjf

Ambu-CEO byder konkurrence fra amerikansk kæmpe velkommen

Danske Ambu er ikke det eneste medicoselskab, der har blikket rettet mod markedet for duodenoskoper til engangsbrug. Også den amerikanske koncern Boston Scientific har meldt sig på banen med planer om en engangsløsning, men det bekymrer ikke administrerende direktør i Ambu, Lars Marcher.

- Vi synes, at det er fantastisk, for der er jo ikke nogen virksomheder, der kan komme med en helt ny teknologi og konvertere markedet 100 procent. Det er der, konkurrence er meget vigtigt. Når en verdensførende inden for life science i princippet kommer og siger, at Ambu har ret, og at det er den vej, vi skal gå, så kan de være med til at åbne markedet meget hurtigere, siger han ifølge Børsen til Ritzau Finans.

Mange år før søen er tom

Derfor ser direktøren nærmere Boston Scientific som sine venner i forhold til at konvertere til engangsprodukter, mens konkurrencen i virkeligheden stammer fra eksempelvis Olympus, som Ambu ønsker produkterne konverteret væk fra, forklarer Lars Marcher.

Boston Scientific har tidligere fortalt, at de planlægger at lancere deres duodenoskop i løbet af 2019, mens Ambu indtil videre kun har lovet, at produktet vil være en del af deres portefølje, når den nuværende strategiperiode udløber ved udgangen af september 2020. Ifølge direktøren arbejdes der i øjeblikket hårdt på at få produktet udviklet og klar til lancering, men Lars Marcher slår fast, at han ikke er nervøs for konkurrencen på nuværende tidspunkt.

- Konkurrence bliver mere et problem, når man skal begynde at tage markedsandele fra hinanden, men der kommer til at gå mange år, før den her sø er tom. Der er så mange muligheder for både Ambu og Boston til at gøre det, vi skal gøre, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066