23948sdkhjf

Små firmaer jagter helikopter-milliarder

80 underleverandører kæmper for at få en bid af kagen, når Forsvaret næste år skal købe nye helikoptere for 2,3 mia. kr.
Når Forsvaret næste år skal købe nye helikoptere, lyder den anslåede pris på i alt 2,3 mia. kr.

Bejlerne til ordren er Lockheed Martin/Sikorsky, Agusta Westland og Eurocopter, men de mange penge havner ikke kun hos enten den amerikanske, italiensk/britiske eller franske virksomhed.

Det vil CenSec Maritime Helicopter Network sørge for.

Målet er 10 procent
CenSec er en sammenslutning af 80 mindre virksomheder, der hver især ønsker at komme med på ordren som underleverandører til vinderen af kontrakten.

Målet er at erobre mindst 10 procent af underleverandørordrerne, når det i starten af 2012 afgøres, hvilken international producent der vinder ordren på at levere helikopterne.

Lobbyer i Paris
Af samme grund befinder direktør, Anton Villadsen og chef for Helikopter Netværket, Børge Witthøft, sig fra i dag, tirsdag, og tre dage frem i Paris, hvor verdens største flymesse – Air Show i Paris – løber af stablen.

Her er det CenSecs formål at tale sig ind i varmen hos de tre producenter, som er med i opløbet om milliarderne fra det danske forsvar.

Læs også:
24 virksomheder bejler til milliardordre

Fakta: Om CenSec
CenSec består af 80 små og mellemstore virksomheder, der er eller ønsker at blive leverandører til forsvars-, sikkerheds-og / eller rumfartsindustrien.

CenSec består af to oprindelige projekter i form af The Network Center for aircraft and defence, der blev dannet i 2004, og Network Defense Supply, skabt i 2006, som i 2007 blev lagt sammen.

CenSec blev så styret af Center for Subcontractors ind til 2009, hvor foreningen blev omdannet til en selvstændig virksomhed.

CenSec-medlemmer
Blandt netværkets fremtrædende medlemmer tæller bl.a.:
Alexandra Instituttet, AMU Nordjylland, Dantherm Air Handling A/S, HMK Group, Jan Bach Maskinfabrik, Kellpo, Mjølner Informatics, Prodan, Styromatic A/S, SystemTeknik og Trier Christensen Maskinfabrik A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078