23948sdkhjf

Regeringen skyder 30 millioner i dansksproget AI

Skal kunstig intelligens genkende dansk tale eller tekst, som eksempelvis chatbots eller digitale assistenter gør, så kræver det, at den er blevet fodret med data på dansk af høj kvalitet. Derfor er det nødvendigt, at der findes en stor samling sprogdata på dansk, en såkaldt sprogressource, og en sådan afsætter regeringen nu 30 millioner til at udvikle. Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Med Danmarks første, nationale strategi for kunstig intelligens, som regeringen præsenterede i går, sættes millionerne af over de kommende fire år til at lave en fælles dansk sprogressource, som skal være frit tilgængelig for virksomheder, offentlige myndigheder og forskere.

- En åben sprogressource af høj kvalitet vil være til stor gavn for både offentlige myndigheder, private virksomheder og forskere. Både i den offentlige og private sektor er man så småt ved at tage kunstig intelligens til sig, og vi møder ofte sprogteknologi i hverdagen, fx når stoppesteder læses op i bussen, eller når vi chatter med virtuelle medarbejdere hos kommunen eller forsikringsselskabet, siger innovationsminister Sophie Løhde.

Indtil nu har udviklingen af dansksproget kunstig intelligent ifølge Finansministeriet ikke været tilstrækkelig attraktiv at investere i, fordi Danmark er så lille et sprogområde. Derfor vælger regeringen af investere i udviklingen nu, så Danmark ikke sakker bagud, når det kommer til brugen af kunstig intelligens.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078