23948sdkhjf

GN’s opkøb af Altia afsluttet

GN Audios opkøb af amerikanske Altia Systems er nu faldet endelig på plads. Det oplyste GN i en pressemeddelelse mandag morgen.

Opkøbet, der blev annonceret 19. februar, skal tilføre digital videoteknologi til GN Audio, og beløber sig til 125 millioner dollars, svarende til lige godt 820 millioner kroner.

Altia Systems Inc. har hovedsæde i Cupertino, California, og er en førende udvikler af videokommunikationsløsninger, der anvender digital multikamerateknologi.

- Ved at kombinere GN Audios lydekspertise, partnerøkosystem og adgang til globale kanaler med videoteknologien fra Altia Systems, kan vi løfte oplevelsen af konferenceopkald til et helt nyt niveau, sagde administrerende direktør i GN Audio, René Svendsen-Tune, i forbindelse med offentliggørelsen af opkøbet.

GN har i de senere år opkøbt flere selskaber. I oktober 2016 var det amerikanske VXi Communication, der blev købt af GN Audio. I maj 2018 blev en større aktiepost i indiske Innova Telecom føjet til, og i juni sidste år var det tyske Audeering, GN Audio købte sig ind i.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107