Thrane & Thrane ser på opkøb
Der er rigeligt med luft i Thrane & Thranes egenkapital til at opkøbe konkurrerende virksomheder.
- 57 % af vores balance er egenkapital. Det burde vel være 33 %, så der er masser af plads til opkøb, sagde Walther Thygesen på et analytikermøde efter onsdagen kvartalsregnskab .
Det er især små og mellemstore virksomheder, der er i søgelyset, og i alt vil Thrane & Thrane kunne høvle 1,4 mia. kr. af egenkapitalen til opkøb.
Walther Thygesen pointerer dog, at man er påpasselige med ikke at købe konkurrenterne for dyrt. Det er hele tiden en balancegang mellem prisen på virksomheden, og den pris man selv kan udvikle lignende teknologi for.