23948sdkhjf

Telia og Telenor skal teste 5G i Danmark

Telenor og Telia vil i løbet af 2019 lade nogle af sine kunder afprøve det kommende 5G-netværk. Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

- 5G-teknologien åbner med sin høje kapacitet, høje hastigheder og hurtigere svartid for helt nye effektiviserings- og digitaliseringsmuligheder i erhvervslivet og den offentlige sektor til gavn for danskerne – fx inden for sundhedsvæsen, industri og transport. Vi vil bruge testområderne til at blive klogere på de muligheder 5G-teknologien giver, og vi er overbevist om, at 5G sammen med IoT og AI kan være en katalysator for innovation inden for mange sektorer, siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Telenor Danmark, i en pressemeddelelse.

Og også hos Telia ser man frem til at præsentere kunderne for 5G.

- 5G bliver en markant forbedring af Danmarks digitale infrastruktur, og med etableringen af testområderne skaber vi et dynamisk miljø, der vil give os vigtige erfaringer med 5G-teknologien. Telias ambition er at give kunderne mulighed for selv at afprøve og vurdere teknologierne i praksis. Vi ser frem til at omsætte visionerne til virkelighed, og til dialogen med kunderne om de anvendelsesmuligheder, som 5G introducerer, siger Morten Bentzen, administrerende direktør i Telia Danmark.

Test og lokationer er i øjeblikket ved at blive planlagt sammen med Nokia. Det forventes, at testen starter op i 2. kvartal. Testene vil ske i Telenor og Telias fælles RAN-netværk i Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078