23948sdkhjf

Mekoprint slår rekorder og udvider ejerkreds

Industrikoncernen Mekoprint leverer endnu et rekordregnskab. Denne gang med en vækst på 17 pct. på toplinjen i forhold til året før. Samtidig er bestyrelsesformand Jan Vestergaard Olsen indtrådt i ejerkredsen af virksomheden med hovedsæde i Støvring og fabrikker i Aalborg, Hornslet og Polen.

- Vores udvikling i regnskabsåret er alene baseret på organisk vækst med eksisterende og nye kunder. Vi oplever, at kunderne sætter stor pris på den sparring, som vi kan give til både design og omkostningsoptimering af deres elektronikprodukter med vores erfaring fra mange forskellige produktområder og brancher, siger Anders Kold, administrerende direktør.

Væksten er bredt funderet på alle produktområder fra betjeningsløsninger og sensorer til kabelløsninger og produkter i metal. Et eksempel på den stigende aktivitet er sensorer til måling af blandt andet fugt i alt fra bygninger til personlige medico-produkter, hvor der er mange nye produkttyper under udvikling.

På metalområdet er der nu cirka 200 ansatte i Danmark og Polen, der blandt andet har travlt med små komponenter til droner og større metalløsninger til hele automationsbranchen.

Åbner op for bredere ejerkreds
Bestyrelsesformand Jan Vestergaard Olsen har fulgt virksomhedens udvikling siden 2016 og vælger nu at blive aktionær i virksomheden. Dette er gennemført som del af en langsigtet ambition for udviklingen af Mekoprint med mulighed for at få en bredere kreds af aktionærer i selskabet, som formanden har erfaring med fra en række andre virksomheder.

Mekoprint kan i år fejre 65 års jubilæum siden starten med fremstilling af metalskilte i et lille kælderlokale i Aalborgs midtby. Siden er der investeret for over 800 mio. kr. i bygninger og maskiner for at kunne producere de mange forskellige produkter i dag, og det gode årsresultat giver plads til endnu flere investeringer i fremtiden.

Mekoprint Holding A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Nettoomsætning 468,0 400,4
Resultat af primær drift 32,9 24,2
Resultat før skat 27,5 20,1
Årets resultat 21,7 15,7
Balancesum 470,3 453,8
Egenkapital 192,4 180
Antal ansatte 525 468
Regnskabsåret blev afsluttet 30.9.2018
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093