23948sdkhjf

Rekordstort kapitalindskud i 2018 – og flere penge på vej

De 129 virksomheder, der udgør den fynske robotklynge, tiltrak sidste år investeringer for 562 millioner kroner, hvis man vel at mærke ser bort fra milliardsalget af MIR. Og nu prøver pengestærke investorer at sikre sig en bid af det næste store roboteventyr. Det skriver finans.dk.

- Interessen for robotvirksomhederne er eksploderet. Jeg kan nemt finde de første 100 investorer, som er interesserede. Men udfordringen er finde dem, der forstår området, fordi robotteknologi er så komplekst. Vi har dog den fordel, at de rette investorer kommer tilbage, når de først har investeret i den første robotvirksomhed, siger Michael Hansen, investment manager for Invest in Odense til avisen.

Teradyne trækker spor

Interessen for de danske robotvirksomheder er taget til, efter amerikanske Teradyne i 2015 købte Universal Robots og i 2018 købte MIR. Handler til henholdsvis 2 og 1,7 milliarder kroner.  

En del af kapitalen kommer fra salget af Universal Robots, hvor familien Krog Iversen har geninvesteret noget af den gevinst, de fik på salget, men også venturefonde og Vækstfonden har skudt store beløb i klyngen.

Vækstfonden, der i sin tid skød et tocifret millionbeløb i Universal Robots, indkasserede tæt på en milliard, da virksomheden blev solgt. Og det er den slags historier, der lokker private investorer til. Blandt andre kapitalfonden KMD Venture, der ulig kapitalfonders sædvanlige strategi, vælger at satse på selskaber i den spæde start.

- Der er så meget guld i robotklyngen, men fordi vi har med hardware at gøre, skal der rigtig meget kapital til i udviklingsfasen. Det er selvfølgelig risikabelt, men indtil videre har vores robotinvesteringer været en kæmpe succes, så snart de har ramt markedet, siger Niklas Marschall, adm. direktør i KMD Venture til finans.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093