23948sdkhjf

Rekordbeløb til studenterstartups

DTU Skylab hjalp i 2018 med at fordele rekordstore beløb til studenterstartups. Det oplyser universitetet på sin hjemmeside.

DTU’s innovationshub Skylab har aldrig før faciliteret uddelingen af så mange penge, som de gjorde i 2018. Det samlede beløb, der blev uddelt gennem Skylab var i 2018 på 1.396.779 kroner, mens der i 2017 blev uddelt 807.436 kroner. I alt modtog seks projekter mere end 100.000 kroner, mens det året forinden kun gjaldt et enkelt projekt.

- Vi har vist, at der kommer rigtig gode projekter ud af at give virksomheder selv små poser penge. Det har vakt fondenes opmærksomhed, og gjort dem interesseret i at uddele nogle højere beløb, siger Jakob Svagin, en af de tre startup-coaches i DTU Skylab.

DTU Skylab er tilknyttet en række fonde, og i 2018 lagde den store Verner Overgaards Familiefond for første gang penge i legatpuljen. Det har fået DTU Skylab til at udvikle konceptet next level funding, som er et program, der fokuserer på at uddele større beløb til projekter, som bare mangler det sidste skub for at lancere deres produkter på markedet.

- Next level funding betyder, at en håndfuld studerende kan træde ud af en studierolle og bygge deres virksomheder for alvor. Det, tror jeg, er noget som vil inspirere alle DTU’s studerende til selv at forfølge deres startup-drøm, siger Jakob Svagin.

Finansiering giver muskler

En af de virksomheder, som sidste år gjorde sig fortjent til next level funding, er SubBlue Robotics. De modtog en kvart million kroner til at udvikle deres skibsrensende undervandsrobotter, som skal testes på Oslobåde fra rederivirksomheden DFDS i løbet af 2019.

- Finansieringen fra Skylab Next level funding, sammen med vores øvrige finansieringskilder, betyder, at vi nu har musklerne til at opgradere vores small scale prototype, til en full-scale prototype. Dette spring har også betydet, at vi gik fra at teste i en vandtank, til at vi nu kan teste på rigtige skibe, siger Don Fischer, CEO for SubBlue Robotics.

Der kan søges legater til startup-virksomheder ved DTU Skylab indtil den 31. marts.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078