23948sdkhjf

Millioner til fynske dronerobotter

Vækstfonden har sammen med den britiske kapitalfond Seraphim Capital og den danske business angel Helge Munk investeret 6 millioner kroner i den odenseanske startup Quadsat. Det skriver finans.dk

Quadsat producerer dronerobotter til satellitindustrien og har udviklet en teknologi, der ved hjælp af droner kan teste og indstille antenner præcist til satellitkommunikation, og ifølge Helge Munk er der stor sandsynlighed for, at netop den teknologi vil bringe Quadsat langt.

- Quadsat kan sagtens blive det næste roboteventyr, vi kommer til at snakke om. Fordi det er en unik teknologi, som er efterspurgt på et milliardmarked for satellitter, er vækstpotentialet enormt stort, siger han.

Kapitalindsprøjtningen skal gå til at færdigudvikle dronerobotterne, som ifølge Helge Munk, der ikke blot er investor men også bestyrelsesformand i Quadsat, skal være klar til markedet i fjerde kvartal i år. Og det er ikke den første investering i teknologien, virksomheden har sikret sig.

- De helt store satellitvirksomheder ser så store muligheder i teknologien, at de har givet Quadsat et millionbeløb med det eneste krav, at teknologien skal være klar hurtigst muligt, fortæller Helge Munk til avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087