23948sdkhjf

Nyansættelser i elektronikbranchen

TechPeople og Cabicon har begge hentet nye kræfter til salg

Cabicon

Lasse Due Høyer er pr. 1. januar 2019 ansat i Cabicon som salgsingeniør med fokus på byggestrømsprodukter. Lasse er el-uddannet og har mange års erfaring med salg og projektledelse, senest fra en lignende stilling hos Titech Electric som han har besiddet i mange år – Lasse er derfor også allerede et kendt ansigt i markedet.

Cabicon har igennem 2018 arbejdet intensivt på implementering af helt nye produkter indenfor byggestrøm og nød- og sikkerhedsbelysning. Det indgående kendskab til branchen og produkterne er med nyansættelsen nu sikret, og døren til markedet er derfor åbnet op.

- Vi har store forventninger til vores nye produkter, som vi bevidst har placeret, så de er konkurrencedygtige på både pris og kvalitet. Cabicon går enormt meget op i, at kunne holde vores serviceniveau i højeste klasse. Derfor har vi været tøvende med at åbne for større bestillinger uden en mand med dybdegående kendskab til produktet. De kompetencer har vi nu, og vi er derfor trygge ved at åbne for vores nye produktområder, udtaler direktør Søren Haslev.

Cabicon er el-teknisk distributør som bl.a. henvender sig til grossister, industrivirksomheder og byggebranchen. Cabicon byder Lasse Due Høyer velkommen og glæder sig til samarbejdet.

TechPeople

Ved årsskiftet startede Martin Withus som ny key account manager på TechPeoples Aarhus-kontor. Martin Withus får ansvar både for kontakt med TechPeoples kunder og for rekruttering af nye konsulenter. Han har dyb og bred erfaring med begge dele fra tidligere jobs, bl.a. som direktør og partner i webbureauet NöRD. Aktuelt kommer han fra en stilling som delivery & consultant manager i EPICO-IT.

- Jeg har selv haft it-virksomhed i tyve år, så jeg ved hvor vigtigt det er at finde gode og dygtige mennesker, der fungerer godt sammen, både med hensyn til kompetencesæt og personlighed. Det handler om at finde det rigtige match mellem kunde og konsulent, og jeg elsker den gode mavefornemmelse man får, når det lykkes.

Martin er uddannet mediekoordinator. Mens han sad på skolebænken begyndte han at bygge hjemmesider sammen med en flok barndomskammerater. Det var i sidste halvdel af 90’erne og det blev til webbureauet NÖRD med kunder som NRGi, DONG, Suzuki, DR, Dansk Supermarked og Rationel Vinduer, primært med fokus på større, skræddersyede løsninger. Den rejse varede knap tyve år. Derefter skiftede Martin til EPICO-IT.

TechPeople er et konsulenthus med speciale i at udvikle embeddede løsninger samt IT & forretningssystemer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062