23948sdkhjf

Danfoss rykker ind i tidligere Mærsk-bygning

Først var der Mærsk. Så var der Siemens. Nu rykker Danfoss ind i den gamle containerfabrik i Tinglev.

Danfoss har lagt beslag på godt 11.000 kvadratmeter af produktionsarealet, svarende til cirka halvdelen af det samlede område.

Det nye areal skal bruges som råvarelager til Danfoss Drives' fabrik i Gråsten, der producerer frekvensomformere.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Thomas Lyck, der er chef for Danfoss Distribution Services fortæller, at det slet og ret er pladsmangel, der er årsag til den nye adresse i Danfoss-familien. Danfoss Distribution Services har haft adresse i Kliplev, men er vokset ud af de bygninger og rykker nu til Tinglev.

Her skal også gøres plads til det voksende marked.

- Vi har oplevet vækst i salget af frekvensomformere, og over de næste to år forventer vi yderligere vækst i mængden af råvarer, siger Thomas Lyck.

I forvejen har Danfoss Distribution Services afdelinger i Rødekro, Gråsten, Vejle, Nordborg og snart Tinglev i stedet for Kliplev.

Om bygningen

  • Mærsk rykkede ind i containerfabrikken i 1991.
  • Den sidste container forlod fabrikken i 2006, og to år efter solgte Mærsk 22.500 kvadratmeter af fabrikken fra til et investeringsfirma.
  • Siemens lejede sig ind i de ledige lokaliteter, og har i 10 år drevet blandt andet lager for deres land- og havvindmølleprojekter.

Kilde: Jydske Vestkysten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14