23948sdkhjf

Apple verdens mest værdifulde brand

Efter fire år på toppen må Google nu se sig slået af Apple som verdens mest værdifulde varemærke.
Verdens mest værdifulde varemærke hedder Apple.

Det fremgår af en spritny liste, som Financial Times her til morgen har offentliggjort.

Ifølge avisen har Apples varemærke en anslået værdi på $153 mia., svarende til 792 mia. kr.

Dermed er der altså sket et tronskifte, efter Google har siddet på førerpositionen de fire foregående år. Googles samlede værdi på børsen er på $172 mia., mens Apple til sammenligning vil koste $320 mia. at opkøbe i aktier.

Listen omfatter alle tænkelig brancher, men domineres dog klart af teknologivirksomheder, som sidder på seks af de ti øverste pladser.

Ifølge Financial Times er det især Apples store succes med iPhone og iPad, der har lagt alen til firmaets brandmæssige styrkelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094