23948sdkhjf

Nyt EMS-opkøb

Norske Kitron har været på opkøb i USA

Kitron har overtaget EMS-divisionen hos API Technologies, og den norske virksomhed styrker dermed sin tilstedeværelse i USA.

- Transaktionen styrker markant vores position på det amerikanske marked, især inden for forsvarsindustrien. Vigtige kunder har ønsket, at vi udvider vores tilstedeværelse i USA, og vi mener, at dette er en god mulighed for at gøre det, siger Peter Nilsson, CEO for Kitron.

Udover forvarsindustrien er den nye amerikanske division også leverandør til rumfarts-, medico- og kommunikationsindustrierne.

Fabrikken ligger i Windber i Pennsylvania, tæt på Kitrons eksisterende fabrik i Johntown, Pennsylvania, og har cirka 100 medarbejdere og et produktionsareal på 10.000 kvadratmeter. I 2017 lød omsætningen på cirka 30 mio. dollars.

- Vi har studeret denne forretning nøje i et stykke tid og ser et stort potentiale for at integrere API EMS-divisionen i Kitron Group, som har EMS som sin kerneforretning. Den har en meget interessant kundebase, en lovende ordrebog og højtuddannede medarbejdere, siger Peter Nilsson.

Kitron har betalt 15,9 mio. dollars kontakt for købet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116