23948sdkhjf

Afmatning rammer dansk EMS-koncern

GPV kan ikke holde dampen oppe.

EMS-koncernens omsætning voksede ganske vist med 6 pct. i 3. kvartal 2018 og resultatet før skat med 4 pct. Men det er intet at regne for udviklingen i samme perode sidste år, hvor tallene var henholdsvis 36 pct og 30 pct. 

Det viser kvartalsregnskabet fra GPVs ejer, Schouw & Co.

- Omsætningsvæksten har i den forløbne del af året været dæmpet af, at enkelte af de større kunder har haft et lavere aktivitetsniveau, end tilfældet var i 2017. Sammen med den fortsatte opbygning af de nye aktiviteter i Mexico har det også afdæmpet fremgangen i EBITDA i perioden, fremgår det i en kommentar til regnskabet.

Sidste års store fremgang sætter sig også spor andetsteds.

- For at efterleve den store fremgang i efterspørgsel siden begyndelsen af 2017 har GPV investeret i en massiv udbygning af produktionskapaciteten, hvilket naturligt har øget afskrivningerne i 2018, skriver GPV i regnskabet.

Stort opkøb med lille betydning
GPV annoncerede for få uger siden købet af schweiziske CCS for 800 millioner kroner. Den aftale blev dog indgået efter 3. kvartal og indgår derfor ikke i kvartalstallene. Dog ventes det at få betydning for forventningerne til hele 2018.

Koncernens ledelse forventer, at EBITDA for hele 2018 bliver i intervallet 125-130 millioner kroner Tallet ventes at blive belastet af omkostninger i størrelsesordenen 10 millioner kroner fra købet af CCS. 

Omsætningen ventes ligesom tidligere at blive i størrelsesordenen 1.225 millioner kroner.

GPV
mio. kr. 3. kvartal 2018 3. kvartal 2017
Omsætning 322,2 304,9
Resultat af primær drift (EBIT) 27,3 24,0
Resultat før skat 27,0 25,9
Resultat 28,8 20,5
Aktiver i alt 1.044,6 825,3
Egenkapital 315,8 199,3
Gns. antal ansatte 1.505 1.314
Regnskabsperioden blev afsluttet 30.09.2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099