23948sdkhjf

Tre Hesalight-direktører: Atypisk regnskabspraksis

Sagen mod konkursramte Hesalights direktør og stifter, Lars Nørholt, kører videre. Torsdag var tre tidligere finansdirektører i belysningsselskabet i vidneskranken. Fra februar 20015 og et åre frem var Hans Tønder Jensen CFO, Jimmy Øriis Jørgensen havde posten fra maj 2016 og et halvt år frem, og slutteligt var Jesper Sloth CFO.

Det skriver Berlingske Business.

Specialanklager Jørn Thostrup kom omkring måden, selskabet håndterede regnskaberne. De tre tidligere finansdirektører kunne alle berettet om atypiske regnskabsprincipper i belysningsfirmaet.

Allerede når en kontrakt var underskrevet, blev indtægterne indført. Det gav et billede af store indtægter før produktion, levering og betaling havde fundet sted. Ifølge anklageren var det med til at tegne et falsk billede af situationen og dermed lokke investorer, som smed trecifrede millionbeløb i belysningsselskabet, ind under falske forudsætninger.

Store overskud blev reduceret til stilstand 
Hesalights regnskabspraksis betød, at nogle kontrakter og indtægter senere måtte føres tilbage. Da Erhvervsstyrelsen krævede og i juni 2016 fik udleveret reviderede Hesalight-regnskaber for 2014 og 2015 krakelerede den lysende overflade.

Rettelserne i 2014-regnskabet betød blandt andet,, at resultatet blot var en tiendedel – 4 millioner mod tidligere 46 millioner - samt at egenkapitalen var negativ med et tocifret millionbeløb.

På samme måde med 2015-regnskabet, udarbejdet efter krav fra Erhvervsstyrelsen og med traditionelle regnskabsprincipper. Blandt andet var Hesalights overskud på 123 millioner kroner der skrumpet ind til blot 3,2 millioner kroner før skat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09