23948sdkhjf

Top 10: Samsung haler ind på Intel

IHS iSuppli er nu klar med oversigten over verdens største producenter af halvledere for 2010.
Samsung fortsætter fremgangen og indtager nu med afstand andenpladsen på listen over verdens største producenter af halvledere.

- Samsungs opstigning er en af de største historier inden for det sidste årti på det verdensomspændende marked for halvledere. Når eksperterne diskuterer Intels konkurrenter, fokuserer de næsten altid på Advanced Micro Devices Inc. (AMD). Og mens det er sandt, at AMD er Intels største konkurrent på markedet for microprocessing unit (MPU), er Samsung den største rival samlet set på halvledermarkedet, konkluderer Dale Ford, analytiker for IHS iSuppli.

Intel sidder fortsat på førstepladsen, men har ikke formået at udvide sin markedsandel væsentlig over de seneste ti år. I samme periode er Samsung gået fra 3,9 til de nuværende 9,2 procent.

Listens store højdespringere er Renesas og Micron, som er gået fra henholdsvis en 9.- og en 13.-plads i 2009 til 5.- og 8.-pladsen i 2010.

Samlet set er otte af producenterne i top 10 de samme som i 2009 og de fire forrest placerede er alle uændrede i rækkefølgen.

Fakta: De 10 største producenter I 2010:

1. Intel (13,3 %)
2. Samsung (9,2 %)
3. Toshiba (4,3 %)
4. Texas Instruments (4,3 %)
5. Renesas Electronics Corp. (3,9 %)
6. Hynix (3,4 %)
7. STMicroelectronics (3,4 %)
8. Micron Technology (2,9 %)
9. Qualcomm (2,4 %)
10. Broadcom (2,2 %)

Tallet i parentes angiver den samlede markedsandel i 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141