23948sdkhjf

Red Bull lytter til dansk headsetproducent

GN Audio har gennem to år arbejdet på en opgave for energidrikselskabet Red Bull.  

Resultatet hedder Jabra X Mic, en mikrofon der kan håndtere ekstreme forhold. Som når en racerbil drøner afsted med 100 kilometer i timen, eller en skydiver lader sig falde mod jorden - aktiviteter Red Bull også er kendt for.  

- Vi ser på dette, som de store bilfabrikker ser på Formel 1. Vi udvikler noget, som vi får til at fungere under ekstreme forhold. Det forventer vi ikke at kunne kommercialisere, men det har givet os en masse teknologi og komponenter, som vi kan bruge i vores eksisterende forretning, siger René Svendsen-Tune, administrerende direktør i GN Audio, til finans.dk.

I udviklingen af den helt specielle mikrofon har firmaet været over mere end 30 prototyper, og fintuningen pågår stadig. De to primære, innovative elementer er et filter imod vindens støj, som består af både stof og digital signalbehandling, samt den trådløse forbindelse.

Økonomien i aftalen? Ja, det vil René Svendsen-Tune ikke oplyse nærmere omkring.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095