23948sdkhjf

Design batter på Skovs bundlinje

75 procent af de virksomheder, der anvender design systematisk, oplever, at design har positiv betydning for deres bundlinje. Det viser analysen ”Design Delivers” fra Dansk Industri og Dansk Design Center. 

Produktudvikling har altid haft høj prioritet hos Skov i Glyngøre, der udvikler og producerer klimastyring og -overvågning til fjerkræ- og   svinestalde. 

Et samarbejde med blandt andet design- og innovations­bureauet Attention viste, at Skovs største udfordring var risikoen for disruption. Det førte til et nyt organisatorisk setup samt diskussioner af virksomhedens grundlæggende værdier. Processens efterdønninger gik helt op til firmaets ejer, den tyske koncern Big Dutchman (BD). Fremover vil de to selskaber arbejde langt tættere og mere strategisk sammen. 

- Det var de gode spørgsmål i designprocessen, som åbnede for nogle ting, der ligger meget dybere end bare teknik. Det handler om vores forretning og vores   kunder. Vores arbejde med Value Proposition og Brugerrejser har resulteret i et langt mere strategisk samarbejde med vores ejere, Big Dutchman, omkring   virksomhedens fremtid, siger Niels Riis, produktionschef hos Skov.

Design er blevet centralt for flere
45 procent af danske virksomheder arbejder ikke systematisk med design. Det er 5 procentpoint flere end i 2016, da ”Design Delivers” undersøgelsen første gang blev gennemført.

Til gengæld er der lidt flere virksomheder (15 procent red.), for hvem design er centralt for forretningen, viser analysen "Design Delivers", som Dansk Design Center og Dansk Indstri har gennemført for anden gang.

- Godt design er god forretning. Det gælder i de etablerede virksomheder, som Danfoss eller Lego, og det gælder i den lille opstartsvirksomhed. At halvdelen af virksomhederne stadig ikke arbejder systematisk med design viser, at der stadig er barrierer, som vi skal arbejde med, siger Mette Fjord Sørensen, Dansk Industris chef for forskning og videregående uddannelser.

Kilde: DI Business

Læs mere om: SKOV
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105