23948sdkhjf

Team af droner skal tjekke 5.000 km højspændingskabler

Når batteriet bliver fladt, skal dronerne selv suge energi fra kablerne

Det er dyrt for elselskaberne at holde øje med skader på de omkring 5.000 kilometer luftledninger, som danner rygraden i den danske elforsyning. Derfor vil forskere udvikle autonome droner til at gøre arbejdet. 

- Vi vil udvikle selvflyvende intelligente droner, som kan finde og tage billeder af fejl ved kablerne. Samtidig skal vi udvikle en strømhøster, som skal sidde på dronen. Når batteriet er ved at være fladt flyver dronen til den nærmeste højspændingsledning, sætter sig fast på ledningen og lader op, forklarer droneforsker Emad Samuel Malki Ebeid fra SDU Dronecenter. 

Læs mere:  Selvopladelige droner skal holde øje med luftledninger

Han har netop modtaget 14 millioner kroner fra Innovationsfonden til projektet, Drones4Energy. Sammen med andre partnere har han ansvaret for at udvikle droneteknologien, som virksomheder i sidste ende kan skabe en banebrydende ny forretning ud af at sælge. 

Fakta:

Projektet Drones4Energy er allerede i fuld gang.

Bag det står SDU sammen med Fraunhofer IMS, Develco, Geopartner Inspection og Aarhus Universitet - støttet af Innovationsfonden og Energi Fyn.

Innovationsfonden har bevilliget 14 millioner kroner

Ifølge Energinet koster det en million kroner om ugen at inspicere luftledningerne med helikopter. En gang om året gennemgår Energinet luftledningsnettet med helikopter, hvis inspektørerne i helikopteren opdager noget mistænkeligt på ledningerne, ringer de til firmaet Geopartner Inspections. 

Trådløst forbundet droneteam
Forskerne på Syddansk Universitet arbejder tæt sammen med landinspektørerne, som i dag står for nærmere inspektion af fejl på kablerne. En del af projektet er, at gøre dronerne i stand til udelukkende at tage billeder af lækager eller brud på ledningsnettet. Derfor skal dronerne klædes på med viden om, hvad de skal kigge efter. 

- Vi forestiller os et team af fire droner, der arbejder sammen om at tjekke ledningsnettet. De skal alle være trådløst forbundet, så de let kan udveksle information. Forskere fra Aarhus Universitet bygger et samarbejdende dronesystem. Et hold af droner, som får data til deres mission. For eksempel får dronerne kontinuerligt vejrdata fra DMI, så de ikke flyver og tager billeder, når det er overskyet, forklarer Emad Samuel Malki Ebeid fra SDU UAS Center, fortsætter: 

- Fordi inspektionen sker uden menneskelig indblanding vil det reducere omkostningerne op til 95 procent. Samtidig vil man sikre en endnu mere stabil strømforsyning, fordi man inspicerer luftledningerne oftere og dermed opdage fejl i opløbet. At reparere en skade i et tidligt stadie er 100.000 gange billigere end, hvis fejlen først opdages senere.  

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125