23948sdkhjf

Rekorder hos nordjysk hardwareproducent

Bestyrelsesformanden trækker sig med øjeblikkelig virkning

Asetek har netop præsenteret sit regnskab for tredje kvartal 2018. Kvartalet i sig selv bød på et mindre fald i omsætningen i forhold til samme periode i 2017. Til gengæld slog den nordjyske producent af køling til computere og servere sin egen rekord, når man ser på man ser på årets først ni måneder som helhed. 50,8 millioner dollars var omsætningen på, en vækst på 26 procent i forhold til året før. 

- Den voksende gruppe af gamere og behovet for pålidelig CPU og GPU ydeevne giver vores desktop forretning stærke fremtidsudsigter. Vores desktop-partnere lancerer stadig nye, innovative produkter med Aseteks væskekølingsteknologi, hvilket driver væksten i gør-det-selv salget, siger Andre Sloth Eriksen, Aseteks administrerende direktør og stifter, I en kommentar til kvartalstallene. 

Frem for desktop og tilbage i datacentre
Omsætningen i segmentet desktop voksende med 3 pct. til 16,1 millioner dollars – rekord for tredje kvartal. For perioden januar – september 2018 voksede segmentets omsætning med 29 pct. til 47,6 millioner dollars. 

Data Centre-segmentet gik derimod tilbage. Omsætningen på 2,0 millioner dollars i tredje kvartal 2017 skrumpede til 1,3 millioner dollars i år. Resultatet endte således med at være negativt med 1,6 millioner dollars i kvartalet. 

Asetek holder fast i sine vækstforventninger til desktop-segmentets omsætning på 15 – 25 pct. Derimod skruer selskabet ned for omsætningsforventningen i datacenter-segmentet. Der ventes nu et mindre fald, hvor selskabet tidligere så det i niveau med 2017. 

Bestyrelsesformand siger farvel efter et tiår
Aseteks bestyrelsesformand, Samuel Szteinbaum, forlader posten og selskabets bestyrelse med øjeblikkelig virkning. Det oplyser Asetek i en særskilt børsmeddelelse. 

Bestyrelsens næstformand, Chris Christopher, overtager opgaven som bestyrelsesformand frem ti næste ordinære generalforsamling i april 2019. 

Desuden arbejder Asetek på at udvide bestyrelsen. Det vil man oplyse mere om snarest.

Asetek A/S
mio. dollars 3. kvartal 2018 3. kvartal 2017
Omsætning 17,40 17,65
Driftsresultat 1,95 1,72
Resultat før skat 2,12 1,38
Periodens resultat 1,62 1,37
Samlede aktiver 49,48 49,17
Egenkapital 37,57 33,39
Regnskabsperioden blev afsluttet 30.09.2018.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093