23948sdkhjf

Bedste regnskab i 5 år for Procom

Den danske antennespecialist kan fremvise vækst i både omsætning og indtjening for 2010.
Med et bruttoresultat på 66,8 mio. kr. for 2010 kan Procom prale af en fremgang på 15 procent i forhold til 2009, mens årets resultat blev på 15,3 mio. kr. mod 11,6 mio. kr. i 2009.

Det er Frederikssund-firmaets bedste resultat i fem år.

- Det har været en pæn jævn stigning på mange af vores markeder, og så kan man tilføje, at indførelsen af Tetra rundt omkring i verden, også har givet øgede muligheder, siger adm. dir. Peter Borregaard til Elektronikbranchen.dk med henvisning til det såkaldte Terrestrial Trunked Radio, som for alvor vinder indpas også i Danmark disse år.

Allerede ved præsentationen af regnskabet for 2009 forudsagde Procom ”pænt positivt resultat” for 2010.

Procom blev grundlagt i 1980 i Frederiksund og holder fortsat hele sin produktion i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062