23948sdkhjf

Data Respons køber sig til 125 nye niche-medarbejdere

Dobbeltopkøb koster i første omgang 75 millioner kroner, men prisen stiger de kommende måneder og år

Data Respons køber alle aktier i de to R&D service-selskaber It Sonix og Xpure med samlet 125 ansatte. Begge selskaber har base i Leipzig.

Selskaberne betegnes som førende nicheleverandører af specialisttjenester og SW teknologi (Java, Embedded, Cloud, Data Sience (AI) og agile UXUI) i særlig grad rettet mod ”Connected Car”-løsninger, Internet of Things, mobile tjenester og embedded applikationer. 

- Med denne handel styrker vi vores tilstedeværelse i Tyskland, langt det største industrielle marked i Europa, yderligere. Vigtigere endnu styrker vi vores kompetencer, industri-know how og kunde footprint inden for nogle af verdens mest dynamiske og R&D-intensive brancher. Selskaberne, vi køber, er dybt engagerede i den igangværende digitale transformation i nogle af de førende automotive brands i Tyskland, siger Data Respons topchef, Kenneth Ragnvaldsen, i en pressemeddelelse om købet.

Penge og aktier til sælgerne 
Handlen omfatter tre elementer. 

Først en kontant betaling på 9,8 millioner euro (73 millioner kroner), som er blevet betalt dags dato. Det andet element er 2,9 millioner aktier i Data Respons ASA, som bliver udstedt til sælgerne inden for en måned.

Endelig er der tredje element, earn-out betalinger, kommer til udbetaling ved positiv udvikling i EBIT i de købte selskaber over de næste fire år (2018, 2019, 2020 og 2021). Earn-out betalingerne vil være en kombination af penge og aktier i Data Respons.

It Sonix og Xpure er gældfri og havde en samlet omsætning på 13,6 millioner euro (101,4 millioner kroner) i 2017  og et EBIT på 2,8 millioner euro (20,8 millioner kroner).

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078