23948sdkhjf

Rum-opgave opfylder en drengedrøm i Odense

Konsulentfirmaet Viking Software sigtede højt, da de for mere end år siden indstillede sigtekornet mod en opgave for Den Europæiske Rumorganisation, ESA. Nu er belønningen kommet i form af en opgave, hvor firmaet i Odense skal udvikle et modelleringsværktøj, der samler en lang række af de teknologier, der bruges til at udvikle software til ESA's satellitter.

For Bo Thorsen, Viking Software og firmaets stifter og direktør, er det både en drengedrøm og en milepæl, der blev nået med ESA-kontrakten.

- For mig personligt er det er en drengedrøm at skulle udvikle software til rumindustrien, og for vores virksomhed er det en milepæl at få hul igennem til ESA. Det er et stort kvalitetsstempel for vores virksomhed, og et vidnesbyrd om, at det, vi har gået og lavet i de sidste fire år, er af allerhøjeste kvalitet, siger Bo Thorsen.

- Det er en kontrakt, der indeholder en masse muligheder
- For virksomheder, der laver software til satellitter, findes der en lang række forskellige teknologier. Vores opgave er at udvikle software, der samler mange af disse teknologier i et enkelt modelleringsværktøj. Derved opnår ESA et værktøj, der er lettere at bruge og videreudvikle, siger Bo Thorsen og tilføjer: 

- Det er en kontrakt, der indeholder en masse muligheder. Nu skal vi bevise, at vi kan løse den her opgave, og så kan vi begynde at drømme, og selvfølgelig vil vi gerne på sigt udvikle software til ESA's satellitter. 

Kontrakten til Viking Software er indgået i forbindelse med et program udviklet og finansieret af Den Europæiske Rumorganisation, som har til formål at bidrage til vækst i ESA's medlemslande samt øget europæisk forskning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078