23948sdkhjf

Riegens når niveau fra før krisen

Den danske belysningsvirksomhed kom ud af 2010 med en stigning i både resultat og omsætning.
2010 blev et godt år for Riegens, som kan fremvise en stigning i omsætning på hele 45 procent i forhold til 2009.

Med en samlet omsætning på 320 mio. kr. var selskabet således tæt på rekordåret 2008, som lå på 329 mio. kr.
Også resultatet blev positivt og endte på 18,4 mio. kr. mod et underskud på 5,1 mio. kr. i 2009.

Ifølge Riegens skyldes fremgangen især en solid vækst i Sverige og England samt en generelt stigende interesse for energibesparelser.

Høje forventninger til fremtiden
Dette hjælpes i øvrigt godt på vej af lovgivningen i eksempelvis England, hvor virksomhederne er underlagt krav om at reducere energiforbruget. Det har betydet, at flere virksomheder har valgt Riegens som partner, når der skal vælges energibesparende løsninger.

Også i Danmark er der tale om vækst for Riegens.

Selv om el- og vvs-branchen som helhed oplevede et fald på 10 procent ifølge brancheorganisationen Tekniq, har Riegens nydt godt af den gennemgående energirenovering også på det hjemlige marked.

- Det gode resultat i 2010 betyder, at vi nu har mulighed for at investere i fremtiden. Vi er gået ind i Tyskland, hvor vi har ansat de første medarbejdere, og vi kigger også på mulighederne i flere andre europæiske lande. Vi har kun set toppen af isbjerget på markedet for energirenovering indtil nu, så mulighederne i fremtiden tegner lyse, siger Claus Jensen, adm. direktør i Riegens.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.532