23948sdkhjf

Japaner skaber nye muligheder i Mekroprint

Mekoprints Cables division får en ny fuld-automatisk produktionslinje til ledningsforarbejdning

Øget automatisering har været en af hovedoverskrifterne for Mekoprint Cables i det seneste år. Til efteråret får divisionen leveret en fuld-automatisk produktionslinje til ledningsforarbejdning fra Japan. Til fordel for kunder med global sourcing af høj-volumen produktion, skriver Mekoprint på sin hjemmeside.

Den nye maskine foretager helt automatiseret block loading, en manøvre hvor en ledning af-isoleres og føres ind i et stikhus. Operationen er typisk en manuelt krævende proces med én ledning ad gangen. Men med nyerhvervelsen er det nu muligt at foretage fuldautomatisk block loading af flere ledninger på en brøkdel af tiden.

Sparer 12.000 timer om året
Mekoprints direktør for Cables, Lars Laungaard Rasmussen har da heller ikke svært ved at se fordelene ved den form for automatisering: 

- Helt fra start sparer vi 12.000 manuelle arbejdstimer om året – og det betyder at vi kan bruge endnu flere ressourcer på at optimere produktionen for vores kunder. Og jo større volumen en opgave har, jo større vil fordelene være ved den nye teknologi. 

Mekoprint Cables fremstiller individuelt kundetilpasset kabelkonfektion baseret på produktion i Østeuropa. Divisionens mere end 200 medarbejdere.

Fordele ved outsourcing
Mekoprints Cables forretning er 100 procent ordreproducerende og nogle kunder vælger at outsource hele deres produktion til virksomheden. 

Cables har fx overtaget en manuel produktion fra solcelle virksomheden SMA, og fuldautomatiseret den med en ny produktionslinje. 

- Jeg forventer helt klart, at vores nye japanske investering sammen med vores øvrige investeringer vil gøre det muligt for os at overtage endnu flere projekter fra både eksisterende og nye kunder, siger Lars Laungaard Rasmussen. 

Høj-volumen kunder i Cables-forretningen tæller også Danfoss og Velux, som har høje kvalitetskrav og samt forventning om skalerbarhed, leveringssikkerhed og løbende omkostningsoptimering. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078