23948sdkhjf

Netcom satser på lavprismarkedet

En forventning om vækst på markedet for video- og telefonmøder får GN Netcom til også at satse på lavpris-headset.
Da GN i februar fremlagde årsrapporten for 2010, skete det med store smil. Men der var også tid til at kigge fremad.

- I GN Netcom skal vi koncentrere al vores energi på at sikre, at vi får vores del af den forventede vækst fra Unified Communications. Derudover skal vi tiltrække, udvikle og fastholde såvel eksisterende som nye dygtige medarbejdere, der kan bidrage med at løfte selskabet til ”næste niveau”, sagde således bestyrelsesformand Per Wold-Olsen.

De ord er nu ved at blive realiseret, idet GN Netcom nu bevæger sig ud på nyt område ved at lancere et lavpris-headset for at få en bid af den kage, der forventes at vokse sig større over de kommende år.

- Udbredelsen af telefonmøder vil få mange virksomheder til at investere i et professionelt headset. Blandt disse virksomheder er der sikkert flere, som er førstegangsindkøbere og derfor ikke parate til at investere de helt store summer i headsets. Derfor er vi klar med et nyt produkt i porteføljen, hvor prisen er sat helt i bund uden at gå på kompromis med vores kvalitetsbevidsthed, siger salgschef i Unified Communications, Anders Blak Pedersen.

Mange penge at spare
Produktet hedder Jabra Biz 360, GN Netcom understreger, at lavprisproduktet ikke er sat på markedet på bekostning af lydkvaliteten.

Derimod handler det om at få flere virksomheder med på vognen og tage teknologien til sig.

- Jeg håber og forventer, at vi med Jabra BIZ 360 i porteføljen kan være med til at sparke yderligere i gang i telefonmødekulturen. Lydkvalitet er nøglen til et succesfuldt telefonmøde. Så hvor man førhen prioriterede at have et flot indrettet mødelokale, handler fremtiden nu om at have den bedste teknologi ved hånden, siger Anders Blak Pedersen.

Ifølge en undersøgelse foretaget af IT-og Telestyrelsen og DI Itek kan danske virksomheder spare 4 mia. kr. årligt ved at skifte fysiske møde ud med telefon- og videomøder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094