23948sdkhjf

Alt udsolgt på den første robotmesse

Der er stor interesse for Danmarks nye robotmesse R-18

Om mindre end en uge åbnes dørene til den helt nye robotmesse R-18 i Odense Congress Center, og selvom det er første gang, messen afholdes, så er det alligevel lykkedes at tiltrække mange udstillere fra robot- og droneindustrien.

Flere end 50 udstillere har booket en stand på R-18, hvor de besøgende kan se frem til at møde virksomheder som Odense Robotics, UAS Denmark, Gibotech, Rope Robotics, Nordbo Robotics, Lorenz Technology og AutoStore Systems.

Omfattende konferenceprogram
I løbet af de tre dage er der et omfattende konferenceprogram med 49 konferenceindlæg, som de besøgende kan deltage gratis i.

Af hovedtalere fra R-18 kan blandt andet nævnes Lars Tvede fra Nordic Eye Venture Capital, Hanspeter Fässler fra Anybotics, Amit Kumar Pandey fra Softbank Robotics, Etienne Augé fra Erasmus University Rotterdam og Alf Rehn fra SDU.

Derudover vil en række virksomheder og organisationer give deres bud på, hvordan vi alle sammen kan forberede os bedst muligt på fremtidens arbejdsmarked, hvor robotteknik, kunstig intelligens og lignende vil blive almindelige værktøjer, som vi alle skal bruge.

Blandt andet vil OUH, Nykredit og Fyens Stiftstidende fortælle om, hvordan de succesfuldt arbejder med at implementere nye teknologiske arbejdsprocesser.

I løbet af de tre dage vil Odense Congress Center også danne rammerne om Partner Events som Dansk Eksportdag 2018, Offshore Matchmaking, den internationale dronekonference InnoDrone, arrangement for EKF, Danmarks Eksport Kredit Fond og Odense Investor Summit.

Læs mere om: R-18
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063