Maker-kulturen udfordrer morgendagens elektronikdesign
Det er ikke så mange år siden, at design af elektronikprodukter var forbeholdt de store producenter, som dermed også definerede, hvordan markedet for næste års program af elektronikprodukter skulle se ud. Alt blev udviklet som "boksløsninger" med kerneapplikationen, en strømforsyning, et bruger-interface og lignende for at gøre produktet appetitligt over for kunderne.
Begreber som clouden, IoT og anvendelsen af smartphones og tablets som interfaces til elektronikken medfører nogle radikale ændringer i udviklingen af elektronikprodukter. Udviklingen bliver hjulpet på vej af designhuse, EMS-virksomheder, open source-software og den såkaldte maker-kultur - hobbyfolk og opfindere, hvis fysiske produkter bliver til elektronikprodukter, fordi de ofte skal kommunikere med omverdenen via smartphones eller cloud-baserede databaser.
Derfor lukker elektronikmessen E-18 op for et konferenceprogram, der blandt andet kigger dybere ned i maker-miljøet og, hvordan udviklingen fuldstændigt ændrer elektronikdesigns i fremtidens forbruger-, medico- og industrimiljøer - og mange andre steder.
Boards giver billig udvikling
En af hovedtalerne er David Cuartielles, der er medgrundlægger af Arduino-virksomheden. Arduino er grundlaget for en udvikling af utallige produkter i kategorien små og prisbillige printboards med embeddede mikrocontrollere eller små processorer.
Typisk kræver boardet kun en investering på små 500 kroner og tilslutning af nogle få sensorer, et Bluetooth-model eller eventuelt en touch-skærm. Og så er man som privatperson faktisk i gang med sin elektronikudvikling - hvad enten det drejer sig om smarte installationer i hjemmet, motorer, pumper eller andet.
I sit indlæg torsdag d. 13. september i Innovationszoenen vil David Cuartielles gå i dybden med maker-kulturen og fremhæve eksempler på open source-produkter skabt via Arduino-platformen - fra biler og både til robotter og satellitter.
